De fleste fedtstoffer er fedtopløselige stoffer, fx kønshormonerne østrogen og progesteron trænger let igennem membranen, det samme gælder små upolære molekyler som O2 og CO2. Vand, store molekyler som glukose og aminosyrer samt ioner passerer igennem membranen via hjælpende proteiner.
Transporterne kan inddeles i fire hovedgrupper:
- Diffusion
- Osmose
- Faciliteret diffusion
- Aktiv transport
De første tre er passive og kræver ikke energi, men aktiv transport kræver energi i form af ATP.
Diffusion af vand igennem en semipermeabel membran kaldes osmose, som forårsages af, at der forekommer forskellige koncentrationer af opløste stoffer eller partikler på hver sin side af en cellemembran. Osmosen ser derfor fra den side af membranen der har den største vandkoncentration til den side af membranen med den laveste koncentration af vand - der sker en form for udligning af koncentrationerne på begge side af membranen.
Nogle stoffer, fx glukose og en del aminosyrer, hjælpes igennem cellemembranen af særlige transportproteiner. Da processen ikke koster energi, og stoffernes nettotransport er fra områder høj koncentration til områder med lav koncentration, kaldes den for faciliteret diffusion, dvs. hjulpet diffusion.
Ioner som fx Na+, K+, Ca2+ og H+ kan pumpes gennem cellemembranen af ATP-krævende pumper, hvorved kroppens celler bruger energi på denne transportform. Ionerne kan pga. pumperne transporteres fra områder med lav koncentration til områder med høj koncentration, dvs. mod en koncentrationsgradient. Denne transportform kaldes aktiv transport.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar